Fødselsdag – Vind en kæmpe kagemand​

Fødselsdag – Vind en kæmpe kagemand​

Dronninglund Handel fejrede fødselsdag

Lørdagskagemand til kunderne

Der blev kippet med flagene og serveret kagemand til kunderne den forgangne lørdag i butikkerne i Dronninglund. Her stod Dronninglund Handel bag det festlige tiltag, som masser af kunder benyttede sig af. Imerco, Nicoline, Meny, Brillehuset, Blomsterbixen, Bo Grønt, Superbrugsen og Skoringen fristede alle med kage på en dag, der desuden blev kombineret med en konkurrence. På Dronninglund Handels facebook-side er der således 5 plader kagemand på højkant blandt de deltagere, der svarer på spørgsmålet om, hvem de personligt vil forære en kæmpe kagemand. Vinderen trækkes den 9. marts. – Vi synes, der er rigtig god grund til at fejre vores egen forening, fastslår formanden for Dronninglund Handel, Anders Dige. – Dronninglund er en god handelsby, og kunderne er flinke til at bakke de lokale butikker op. Men det er vigtigt, at vi som handelsby har et fælles organ til at repræsentere vores interesser. Desuden er Dronninglund Handel medvirkende til at skabe flere og bedre aktiviteter i byen. Det gør vi i fællesskab, og hele året er vi løbende på banen med handelsrelaterede tiltag, tilføjer Anders Dige. Et af Dronninglund Handels store 2020-arrangementer er Handel by Night den 29. maj. Ved den lejlighed er medlemsbutikkerne på banen med store sponsorater til et udvalgt brudepar der indvilliger i at lade sig vie på scenen blive centrum for stor bevågenhed.

Vil du deltage i konkurrencen kan du gøre det på vores facebook side
https://www.facebook.com/dronninglund.handel/